Et foredrag eller inspirationsoplæg kan være et godt sted at starte, når I vil sætte gang i en samtale, skabe fælles sprog eller få nye perspektiver på noget, der allerede fylder i organisationen.

Jeg bygger mine oplæg med afsæt i psykologi, arbejdsliv, kultur og de tendenser, der præger den tid, vi står i. Min baggrund som strategisk planner betyder, at jeg er vant til at observere, samle mønstre og se forbindelser mellem det, der sker i kulturen, det mennesker mærker, og den måde organisationer udvikler sig på.

Jeg er optaget af at oversætte teori og psykologi til noget, man faktisk kan genkende fra hverdagen: den svære samtale, man udskyder. Den medarbejder, der bliver ved med at sige ja. Den leder, der virker rolig udadtil, men er presset indeni. Teamet, der er enige om målet, men alligevel ikke kommer videre. Eller kulturen, hvor alle taler om innovation, men hvor ingen rigtig tør risikere at tage fejl.

Jeg bruger gerne aktuelle tendenser, kulturelle observationer, cases og eksempler fra arbejdslivet som indgang til de mere grundlæggende psykologiske mekanismer. Det gør oplæggene levende og relevante, men også mere anvendelige, fordi deltagerne kan se sig selv og deres egen virkelighed i stoffet.

Jeg holder især oplæg inden for to spor:

1. Ingen friktion, ingen fremdrift

Konflikter kan være svære, men de er også en mulighed for at vækste. Både personligt og som organisation.

Forskellighed, stærke fagligheder og høje ambitioner er en forudsætning for udvikling og innovation. Men de skaber også friktion. Når noget er vigtigt, bliver vi ikke kun faglige. Vi tolker, beskytter os, læser intentioner ind i hinanden og reagerer ofte lige så meget på det, vi tror den anden mener, som på det, der faktisk bliver sagt.

Det påvirker samarbejdet. Vi kan blive mere optagede af at forsvare vores eget perspektiv eller undgå uenighed end af at forstå, hvad den anden faktisk ser. Og dermed mister vi netop det, som forskelligheden kunne have bidraget med.

Oplægget handler om, hvad det vil sige at lytte uden at give køb på sig selv. At kunne være nysgerrig på et andet perspektiv og stadig stå fast i sit eget. At skelne mellem det, den anden faktisk siger, og det, vi selv lægger ind i det. Og at blive bedre til at bruge uenighed som en vej til nye idéer, bedre beslutninger og større fremdrift.

Fokus er ikke på at undgå konflikt, men på at kunne stå i den på en måde, der gør os klogere – både på hinanden, på os selv og på den opgave, vi prøver at løse sammen.

Det er ofte i spændingen mellem forskellige perspektiver, at noget nyt kan opstå.

2. Performance & perfektionisme

Vi elsker det, vi kan krydse af. Opgaven er løst. Mailen er besvaret. Deck’et er færdigt. KPI’en er nået.

Det kan ligne performance. Og ofte er det selvfølgelig også en vigtig del af den.

Men performance og perfektionisme er ikke det samme.

Perfektionisme kan få os til at arbejde hårdt, levere høj kvalitet og være ekstremt samvittighedsfulde. Men den kan også gøre os mere forsigtige. Få os til at optimere det, vi allerede ved, vi kan lykkes med. Vente med at tage stilling, til vi er helt sikre. Holde den stille fornemmelse tilbage. Undgå at udfordre noget, der “altid har været sådan”, fordi vi risikerer at tage fejl.

Og netop i kulturer med høje krav, stærk sammenligning og stor synlighed kan det være svært at se forskellen. For perfektionismen kan udefra ligne ambition og høj performance.

Men det arbejde, der virkelig skaber fremdrift, står ikke altid på en liste.

Det kræver også dømmekraft. Kreativitet. Mod. Evnen til at vælge det væsentlige frem for det sikre. At kunne stå ved en idé, før man ved, om den virker. Og at kunne tåle, at man indimellem tager fejl.

Mere end nogensinde har virksomheder brug for mennesker, der kan netop det: tænke selv, være nysgerrige, skabe nyt og handle uden garanti for det perfekte resultat.

Foredraget undersøger, hvornår vores høje standarder hjælper os med at performe – og hvornår perfektionismen begynder at stå i vejen.

Vi ser på, hvad der sker psykologisk, når sammenligning, præstationspres og behovet for at lykkes gør os mere forsigtige, og hvad vi selv kan gøre for at stå mere sikkert i os selv og få større frihed til at handle.

Og vi ser på, hvordan ledere og organisationer kan skabe miljøer, hvor høje ambitioner kan eksistere side om side med kreativitet, mod, læring og plads til at fejle.