Din bedste investering i fremtiden er følelsesmæssig intelligens

I går faldt jeg over et citat fra historikeren og forfatteren Yuval Noah Harari.

"The best bet is to invest in emotional intelligence and in mental resilience; in the ability to face change; in the ability to change yourself and to constantly reinvent yourself."

Men hvad er følelsesmæssig intelligens og hvordan kan det hjælpe os i en foranderlig fremtid?

Der findes mange teorier, som nævner evnen til selvindsigt, selvregulering, empati og sociale kompetencer.

Ligesom vi kan styrke vores kognitive intelligens ved at læse bøger, uddanne os og tilegne os ny viden, kan vi styrke vores følelsesmæssige intelligens ved at udvikle vores evne til at forstå og arbejde med vores følelsesliv. Ikke ved at få flere informationer, men ved at udvikle en større følelsesmæssig kapacitet.

Måske er det i virkeligheden det, Yuval peger på. At vi får brug for større fleksibilitet. Kapaciteten til at rumme usikkerhed og være bevidste om vores følelser, så vi kan navigere i en kompleks verden, hvor AI ændrer meget – og meget hurtigt.

Så hvordan investerer vi i følelsesmæssig intelligens?

Forestil dig en gyserfilm. En person går alene gennem et mørkt hus. Hvis du ser scenen med den klassiske, stille klavermusik i baggrunden, begynder kroppen næsten automatisk at spænde op. Pulsen stiger. Du ved, at der er noget på vej.

Prøv så at forestille dig præcis den samme scene uden musik. Historien er den samme. Billederne er de samme. Men oplevelsen bliver langt mindre intens.

Det interessante er, at vi næsten aldrig sidder og lytter til musikken. Alligevel former den hele vores oplevelse. Sådan fungerer vores følelser også. De er underlægningsmusikken i vores eget liv. De spiller hele tiden, også selvom vi ikke er bevidste om det. Når vi bliver glade. Usikre. Går i forsvar. Bliver nysgerrige. Trækker os. Eller tager ordet.

Vores oplevelse af virkeligheden bliver hele tiden farvet af den.

Følelsesmæssig intelligens handler derfor ikke bare om at mærke sine følelser. Den handler om at blive bevidst om den underlægningsmusik, der allerede spiller. At opdage den. Sætte ord på den. Forstå, hvad den forsøger at fortælle os. Tage ejerskab over den i stedet for automatisk at placere den hos andre. Og kunne berolige os selv, når den bliver overvældende - eller række ud efter hjælp, når vi har brug for andre til at finde vejen.

I psykoterapien er vi måske mindre optagede af intelligens og mere af kapacitet. Ikke hvilke følelser vi har, men hvad vi kan gøre med dem. Kan vi blive bevidste om dem? Kan vi sætte ord på dem og forstå, hvad de forsøger at fortælle os? Kan vi tage ejerskab over dem, regulere dem, når de bliver overvældende, og adskille dem, når de nogle gange bliver filtret sammen? Det er først dér, vi opdager, at det, vi troede var vrede, måske i virkeligheden er sorg. At kontrollen dækker over utryghed. Eller at behovet for hele tiden at præstere gemmer på en frygt for ikke at være god nok. Den form for udvikling kommer sjældent af mere viden alene. Den vokser gennem erfaring, refleksion og relationer.

"Man kan jo ikke google, hvordan det er at falde”

For nylig hørte jeg Bodil Jørgensen sige noget i podcasten Voksne Mennesker, som ramte mig.

"Man kan jo ikke google, hvordan det er at falde. Man er nødt til at lære at rejse sig op igen."

Den sætning beskriver egentlig meget godt forskellen på information og erfaring.

Vi kan læse os til utrolig meget. Vi kan spørge AI om næsten alt. Vi kan få opsummeret forskning, skrevet strategier og få hjælp til at strukturere vores tanker. Der er mange dygtige forfattere og poeter, der kan sætte smukke ord på, hvordan det er at føle. At miste. Blive afvist. Være forælder. Være leder. Eller stå på usikker grund.

Men ingen ved, hvordan det føles at være netop dig. Ingen ved, hvilke erfaringer du bærer med dig. Hvornår du reagerer. Hvornår du bliver bange. Hvornår du trækker dig. Eller hvornår du slet ikke mærker noget.

Følelser er ikke forstyrrelser

I mange år har vi haft en tendens til at betragte følelser som noget, der forstyrrer vores rationelle tænkning. Men følelser er ikke forstyrrelser. De er information.Ikke nødvendigvis om, hvad der er sandt, men om, hvad der er betydningsfuldt.

Det er en vigtig forskel.

AI bliver hele tiden bedre til at bearbejde information. Derfor bliver vores evne til at forstå betydningen af den information endnu vigtigere.

Følelser fortæller os ikke nødvendigvis, hvad der er rigtigt. Men de fortæller os, hvad der er betydningsfuldt. Hvad vi længes efter. Hvad vi er bange for. Hvad vi ønsker at beskytte. Og hvad der giver mening. Først når vi bliver bevidste om dem, kan vi begynde at forstå, hvad de peger på - og vælge, hvordan vi vil handle.

Når vi udvikler vores følelsesmæssige kapacitet, bliver vi faktisk mindre styret af vores følelser. Ikke fordi de forsvinder, men fordi vi opdager dem tidligere, forstår dem bedre og får friheden til at vælge.

Derfor er jeg enig med Yuval. Emotionel intelligens eller udviklingen af vores følelsesmæssige kapacitet er en af de bedste investeringer, vi kan lave. I os selv, vores børn, vores medarbejdere, og vores ledere.

AI kan lave nogle kick-ass analyser og beslutningsoplæg.

Men det er stadig os, der skal vurdere, om de giver mening. Om de stemmer overens med vores værdier. Om de er den rigtige vej at gå.

AI hjælper os med at bearbejde information. Følelser hjælper os med at skabe mening. Fremtiden kommer til at kræve begge dele.

For AI kan ikke hjælpe os med at finde modet til at sige det, der virkelig betyder noget. Det kan vi kun selv.

Og jeg tror egentlig, de fleste – hvis I har læst så langt – inderst inde godt ved, at de øjeblikke, hvor livet føles allermest levende, aldrig handler om effektivitet eller mere information. De handler om kontakt, nærvær, mod og mening.

Du ønskes en rigtig god sommer!

Nyd den lune luft, de saftige jordbær, duften af solcreme og alt det andet, som sommeren byder på af helt almindelige menneskelige goder. Og måske giver sommeren også lidt mere plads til at lytte til underlægningsmusikken i dit eget liv.