Ledelses- og teamudvikling
Til ledere og teams, der har brug for bevægelse, når fremdriften går i stå.
Der kan være mange grunde til at samarbejde, beslutninger og fremdrift låser sig fast i organisationer:
Accelererende AI- og teknologiudvikling
Højt tempo og konstant forandring
Ny strategi eller ledelse
Matrixorganisationer, hvor mandat opleves uklart
Alt det er reelt. Og det skal tages alvorligt. Men i praksis er det sjældent det, der blokerer for den ønskede udvikling.
Under de ydre udfordringer ligger der næsten altid menneskelige dynamikker, som afgør, om organisationen lykkes eller går i hårdknude.
Det viser sig ofte, ved at ansvar skubbes rundt, svære samtaler bliver udskudt, uenighed bliver personligt rettet eller pakket væk, og medarbejdere mister mening og ejerskab.
Mit udgangspunkt: Udvikling er afvikling af indvikling.
Når vi arbejder med det, der faktisk blokerer, og gør det tydeligt og håndterbart, så kan mennesker handle anderledes. Og når mennesker ændrer sig, ændrer forretningen sig med dem.
Jeg arbejder med ledere og teams ved at skabe et rum, hvor det, der reelt påvirker beslutninger, samarbejde og handlekraft, kan komme frem – og blive arbejdet med på en måde, der kan omsættes til handling.
Det kræver både struktur og proces:
En tydelig ramme, retning og kobling til forretningen
Og plads til de reaktioner, mønstre og dynamikker, der opstår undervejs
Vi arbejder på tre niveauer
Der er altid tre lag i spil samtidig, når mennesker er sammen:
A-laget: adfærd, kommunikation og performance
B-laget: mønstre, reaktioner og indre begrænsende fortællinger
C-laget: værdier og mod
Når organisationer kun arbejder på A-laget, ender de med at optimere oven på noget, der stadig spænder ben. Når alle tre lag bringes i spil, bliver forandringen forankret.
Et typisk forløb
Et forløb designes altid med afsæt i organisationens mål og virkelighed, men består typisk af en kombination af:
Fælles workshops (opstart, midtvejs og afslutning)
Hvor de dynamikker, der påvirker samarbejde og beslutninger, bliver synlige og kan arbejdes med i fællesskab
Individuelle, fortrolige samtaler
Hvor ledere kan arbejde med det, der ikke egner sig til plenum
Fokus er på at koble udviklingen af den enkeltes selvindsigt og relationelle kapacitet med arbejdet i det fælles rum, hvor der skabes en større tryghed til at stå i forskellighed og tage ansvar.
Når både ledere og teams kan stå i det svære uden at gå i forsvar, ændrer kvaliteten af samarbejdet sig markant.
Hvis du vil høre mere om tilgangen, eller drøfte, hvordan den kan anvendes i jeres organisation, er du velkommen til at tage fat i mig for en indledende samtale eller en kort præsentation.

