Sikke en voldsom trængsel og alarm — også indeni?

Der er noget ved december, der får mange af os til at mærke os selv lidt tydeligere.

Kravene bliver lidt større, tempoet på arbejdet skruer op, lige inden det hele lukker ned. Nætterne bliver længere og man ligger vågen og gennemgår det, man ikke nåede, eller tænker på alt det, man skal præstere, før man “fortjener” en pause.

Og hjemme begynder små sprækker at vise sig tydeligere. Den velkendte dynamik i parforholdet, som man til daglig kan glide uden om, står pludselig skarpere med i al decemberhyggen. Tanken om en længere ferieperiode kan føles mere som en prøve end som en pause.

Eller måske er det din teenager, der rammer hver eneste knap, du har — med ønskelister, attituder og et fravær af hjælp, der får noget i dig til at stramme til. Ikke fordi du er et dårligt menneske, men fordi noget i dig bliver ramt, længe før du når at opdage, hvad det egentlig handler om.

Det er alt sammen helt normalt. Og det er alt sammen materiale til at blive klogere på dig selv og din måde at være i verden på.

Det, der føles som “problemet”, er sjældent problemet

Når vi mærker uro, vrede, irritation, stress eller dårlig samvittighed, prøver vi ofte at fikse det i det ydre:

“Jeg skal bare tage mig sammen.”
“Jeg burde være glad.”
“Andre har det værre.”
“Det går nok over efter jul.”

Men indeni foregår der noget helt andet. Vi reagerer ikke kun på situationerne — vi reagerer på det, der ligger under dem:

Gamle mønstre. En indre selvkritik, som vi nogle gange ikke engang er opmærksomme på. Frygten for ikke at slå til. Strategier, vi engang lærte for at passe på os selv. En indre stemme, der holder os tilbage eller får os til at udtrykke os på måder, vi bagefter fortryder.

Og når vi ikke forstår, hvad der driver reaktionen, bliver vi både utydelige og ufrie. Det kan trække os væk fra det, vi egentlig ønsker: nærhed, ro, kontakt, retning.

I terpai kan du arbejde med netop det:
At forstå hvad der bliver ramt i dig — og hvordan det kommer til udtryk.

Når man begynder at blive opmærksom på nogle af ens egne dynamikker, og bliver i stand til at sætte nye ord på hvad der sker, kan man skabe indre forandringer, som kan ændre den måde man ser omverden på.

Arbejdspresset bliver ikke mindre nødvendigvis — men du bliver mere klar på, hvad der er dit, og hvad der ikke er det. Parforholdets konflikter kan begynde at løsne sig, når du forstår, hvad der egentlig bliver ramt i dig. Og selv teenagerens adfærd kan, på en god dag, føles mindre som et angreb og mere som en mulighed for indsigt og personlig udvikling.

Modstanden mod terapi og hvad der kan arbejdes med?

Mange mærker en naturlig modstand mod at starte i terapi:

“Hvad hvis jeg finder ud af, at jeg er helt forkert?”
“Der er jo andre, der har det værre.”
“Jeg burde kunne klare det selv.”

Men modstandens job er at holde dig i det velkendte. Terapiens job er at hjælpe dig ind i noget mere sandt.

Det kræver ikke, at du ved, hvor du skal starte. Det kræver bare, at du møder op med det, der er. Og der kan være en hel del i sådan en travl december — alt lige fra:

– uro, overvældelse og bekymringer
– stress på arbejdet
– parforholdsudfordringer
– konflikter i familien
– følelsen af at miste sig selv
– triggers, du ikke helt forstår
– en selvkritik, der holder dig tilbage
– længslen efter mere ro, klarhed og integritet

Og når du begynder at forstå dig selv indefra, bliver verden omkring dig nemmere at være i. Det sker som regel ikke af at få et par simple redskaber, men ved at arbejde på et dybere lag af dig selv. Og så kommer forandringerne stille og mere naturligt.

Du bliver mindre trigget af din teenager. Du føler dig mindre låst i konflikter, mindre presset af arbejdet og mere tydelig i dine valg.

Så selvom det nogle gange ville være rart, hvis verden omkring os bare ændrede sig — er det nu engang et bedre første skridt at ændre måden, vi er i den på.