Coaching, terapi – og alt det imellem

Om hvorfor forandring kræver, at vi tør bevæge os mellem det sansende, det følende og det tænkende.

Der bliver ofte talt om forskellen mellem coaching og terapi.
Hvor går grænsen? Hvornår er noget for “dybt” eller “tungt”? Hvornår bliver det for “målstyret”?

Jeg forstår godt behovet for at skelne – for etik og tydelighed betyder noget.
Men i virkeligheden oplever jeg, at mange mennesker – og mange processer – bevæger sig i feltet imellem.
Livet gør det samme.

Nogle gange skal vi hele, før vi kan handle.
Andre gange skal vi handle, for at noget kan hele.
Og nogle gange smelter de to bevægelser sammen.

Når vi bevæger os mellem væren og gøren

Jeg har mere end 20 års erfaring som leder og strategisk rådgiver, hvor udvikling, mål og forandring har været mit daglige sprog.
Samtidig er jeg på sidste år af min psykoterapeutuddannelse (EFT) og har flere yogauddannelser bag mig.

Det betyder, at jeg bevidst bevæger mig i feltet mellem coaching og psykoterapi – med tydelig etik og klare rammer.
Jeg ser ikke grænser, men bevægelser.
Mellem indsigt og handling, væren og gøren, forståelse og erfaring.

Forandring sker ikke, fordi vi tænker os til det – eller føler os til det – men fordi vi tør forbinde de to.

Mennesket i centrum

Den eksistentielle psykoterapi, som Irvin Yalom og andre har beskrevet, minder os om, at terapi i sin kerne handler om at være menneske.
At stå ansigt til ansigt med livets grundvilkår – kærlighed, frihed, ansvar, ensomhed og dødelighed – og tage stilling til, hvordan vi vil leve med dem.

Yalom skriver, at terapi ikke kun handler om at fjerne smerte, men om at leve med større bevidsthed og intensitet.
Det samme gælder coaching, når den udføres med dybde.

Når vi forstår os selv bedre – ikke bare som funktioner i et system, men som hele mennesker – bliver vi mere i stand til at skabe liv, relationer og lederskab med retning og kvalitet.

Udvikling sker på flere niveauer

Forandring sker sjældent ét sted i os – den bevæger sig på tværs af krop, følelser og tanker.
Forskning i neuropsykologi og psykoterapi viser, at hjernen har udviklet sig i tre lag – ofte kaldet den tredelte hjerne.
De tre dele afspejler, hvordan vi som mennesker både sanser, føler og tænker os gennem livet.

• Den sansende hjerne – den ældste del, som styrer instinkter, sanser og overlevelsesreaktioner. Den fortæller os, hvordan vi har det, før vi kan sætte ord på det.

• Den følende hjerne – det limbiske system, hvor vores emotioner og relationer bor. Den gør os i stand til at mærke og forstå os selv gennem kontakt med andre.

• Den tænkende hjerne – neocortex, den nyeste del, som kan reflektere, analysere og skabe mening.

Måske derfor lever vi i en tid, hvor vi ofte favoriserer den tænkende del.
Vi analyserer, planlægger og optimerer – men mister nogle gange forbindelsen til kroppen og det emotionelle sprog, der fortæller os, hvad vi egentlig har brug for.

Når vi ikke integrerer de tre dele, mister vi balancen.
Vi bliver enten for rationelle, for følelsesstyrede eller for reaktive.
Ægte udvikling sker, når vi tør forbinde de tre niveauer og lade dem samarbejde.

Et centralt begreb i denne sammenhæng er mentalisering – evnen til at forstå både sig selv og andre som væsener med tanker, følelser og intentioner.
Det kan lyde abstrakt, men det er i virkeligheden dybt menneskeligt:
Når vi mentaliserer, opdager vi, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og får frihed til at vælge, hvordan vi vil handle.

Forskningen viser, at netop denne evne – at kunne mærke, forstå og reflektere over både egne og andres indre tilstande – er afgørende for vores trivsel, relationer og lederskab.

Min egen vej til helhed

Min egen rejse afspejler netop den bevægelse.
Jeg startede i det tænkende – med akademiske uddannelser, strategisk arbejde og ledende roller, hvor refleksion, analyse og målsætninger var centrale.
Det gav mig struktur og forståelse for kompleksitet – men jeg mærkede, at noget manglede.

Gennem yogaen begyndte jeg at udforske det sansende lag.
Yoga blev et spejl, hvor jeg lærte at se mig selv indefra: at finde kropslig forankring, mærke grænser og energi – og opdage, at forandring også sker i stilheden.

Med Emotion-Focused Therapy (EFT) fandt jeg det følende lag, der bandt det hele sammen.
EFT lærte mig, at følelser ikke står i vejen for fornuft – de fører os mod den, når vi lærer at lytte.
At forstå, regulere og give plads til følelser som bærere af behov og mening skaber kontakt – både indad og udad.

At integrere de tre niveauer kræver evnen til at registrere sansninger, mærke følelser og danne mening – og modet til at handle på det, man opdager.

Det er her, jeg oplever, at reel forandring sker:
Når vi ikke kun forstår os selv, men også mærker og lever os selv.

Etik, timing og tryghed

Nogle mennesker mærker, at noget gør ondt, eller føler sig misforstået og blokeret af angst, stress eller depressive tanker.
Andre, fordi de længes efter at skabe nyt – mere nærvær, frihed eller retning.

Begge bevægelser er vigtige.
Det afgørende er at vide, hvornår vi skal blive i dybden – og hvornår vi skal handle.
Derfor starter jeg altid dér, hvor du er.

Min rolle er at sikre, at vi arbejder på det niveau, der føles meningsfuldt og trygt – og at vi skifter spor, når processen kalder på det.

Det kræver tydelig etik og bevidsthed.
For det er aldrig neutralt at arbejde med mennesker – uanset om vi kalder det coaching eller terapi.

At leve med livskraft og kvalitet

Eksistentiel terapi minder os om, at udvikling ikke kun handler om at “få det bedre”, men om at leve mere helt.
At finde mening midt i det komplekse.
At opdage friheden til at vælge, hvordan vi vil være i verden – også når vi ikke kan styre alt.

Det er det, jeg forstår ved forandring, der kan mærkes:
Når vi både tør mærke og handle.
Når vi tør leve med større bevidsthed, mod og nærvær.

For mig er coaching og terapi ikke modsætninger, men forskellige indgange til det samme spørgsmål:
Hvad vil det sige at være menneske – og hvordan kan vi leve med mere livskraft, mening og kvalitet?