Hvor ligger ansvaret?

Der bliver peget mange steder hen for tiden.
På skolen. På bestyrelsen. Ja, endda på AI – som (endnu) ikke har det, der ligner en intention bag noget.

I DR’s Skolens fortabte børn peger forældre på systemet, mens dele af samfundet peger på forældrene – og børnene står midt i orkanens øje.
I erhvervslivet trækker bestyrelsesmedlemmer sig fra Novo Nordisk, mens debatten raser om, hvem – og hvornår – der burde have været grebet ind.

Når vi peger fingre, leder vi efter nogen at give skylden.
Men ofte er det, vi i virkeligheden leder efter, ansvar.
Skyld giver os en forklaring. Ansvar giver os en mulighed.

Måske handler det ikke kun om, hvem der har gjort noget forkert,
men om hvordan vi forstår ansvar.

For verden er blevet større.
Og vores blik har mulighed for at blive dybere.
Hvis vi tør.

Fra det forudsigelige til det mulige

I århundreder har vi set verden gennem et newtonsk blik – som et maskineri, der kan styres, måles og forudsiges.
Hvis bare vi havde de rette systemer, kunne vi holde alt i balance.

Men den tanke hører en anden tid til.
Kvantefysikken har vist os, at universet ikke består af isolerede dele, men af relationer, bevægelser – og mulighedsrum.
At selve det, at vi observerer, ændrer det, vi ser.
At alt, hvad vi gør – eller undlader at gøre – påvirker feltet omkring os.

Det gælder i fysikken.
Men også i livet, i organisationer og i ledelse.
Vi kan ikke længere stå udenfor og tro, at ansvaret ligger hos “systemet”.
Vi er en del af det.
Vi er systemet.

Når vi ser verden som relationel i stedet for mekanisk, åbner der sig et helt nyt mulighedsrum for, hvordan vi kan forstå ansvar.
Ikke som kontrol, men som bevidst deltagelse.
Ikke som skyld, men som forbindelse.
I dette mulighedsrum bliver ansvar ikke en pligt – men et sted, hvor noget nyt kan opstå.

Fra kontrol til deltagelse

Når vi tror, ansvar handler om at have styr på alt, bliver vi hurtigt fanget i kontrol.
Men ansvar handler i virkeligheden om at deltage aktivt i det felt, vi allerede er en del af – at være vågne over for, hvordan vores valg, store som små, påvirker helheden.

I en verden, der hele tiden forandrer sig, bliver ansvar ikke en byrde, men en bevægelse.
En invitation til at deltage i skabelsen af virkeligheden.

Ligesom i kvantefysikken er intet statisk.
Alt er i samspil.
Hver beslutning, hvert ord, hver relation åbner – eller lukker – et mulighedsrum.
Det betyder, at vi altid har indflydelse.
Også når vi tror, vi står stille.

I moderne ledelse er det let at gemme sig bag KPI’er, processer og systemer.
Men de målinger fortæller ikke, hvordan mennesker påvirker hinanden.
Når vi tør træde ind i feltet og tage ansvar – ægte, relationelt ansvar – begynder noget at bevæge sig.
Når en leder siger: “Det her er mit ansvar,” ændrer det kulturen.
Når en forælder spørger: “Hvordan bidrager vi bedst til fællesskabet?” ændrer det stemningen.
Når et bestyrelsesmedlem går af, fordi værdierne ikke længere hænger sammen med handlingerne, sætter det et nyt eksempel.

Vi er ikke isolerede planeter, men forbundne felter.
Og det er i mødet – ikke i systemet – at ansvar opstår.

Et kald - måske til dig?

Vi kan ikke vælge verden fra – kun vælge, hvordan vi forholder os til den.

Men måske kan vi, med et større blik, se, at ansvar også handler om at forstå sin virkning i helheden.
At vide, at vores handlinger – som ledere, forældre eller kolleger – altid sætter noget i bevægelse.
At ansvar ikke handler om at kunne forudsige alt, men om at være til stede i mulighedsrummet, hvor fremtiden formes.

Det er den form for ledelse, jeg tror, vi har brug for nu:
En ledelse, der tør tænke i felter frem for siloer.
Som ikke søger at kontrollere alt, men at skabe retning, mening og integritet midt i kompleksiteten.

For når vi forstår, at vi altid påvirker feltet – at vi altid er en del af ligningen – bliver ansvar ikke længere tungt.
Det bliver meningsfuldt.

Jeg skriver det her, fordi jeg selv kender fristelsen til at blive stående i det trygge.
Men verden kalder på os, der tør bevæge os med større bevidsthed.

Kvantefysikken viser os, at selv den mindste partikel kan skabe en forskel.
Det samme gælder for mennesker.
Når vi tager ansvar – ikke kun for os selv, men for helheden – udvider vi vores verden.
Vi mærker, at vi ikke bare reagerer på virkeligheden. Vi er med til at skabe den.

Så spørg dig selv:
Hvordan mærker du ansvar i dit liv lige nu?
Er der et sted, hvor du føler et kald til at træde frem – selvom det føles svært?

Hvis du er klar til at udforske, hvad der står i vejen for at tage ansvar – og hvad der kan give dig modet til at handle – tilbyder jeg ledelsescoaching, hvor vi arbejder med netop det:
at finde roret, så du kan tage ansvar for både din egen retning og den forskel, du ønsker at gøre i verden.